Sunde Alternativer til Bland-Selv-Slik

0
1

Hvis der er noget vi er gode til her i landet, så er det at hygge! Vi er faktisk så ufatteligt gode til at hygge, at vi er noget nær det eneste land i verden, der har et ord for konceptet. Hvis du rejser til udlandet, så vil du ofte se, at der i lufthavnen bliver solgt en bog om ”Hygge” – den forsøger ganske enkelt at introducere vores koncept til resten af verden.

Hygge er måske svært at definere, men man er ikke i tvivl, når man har det hyggeligt. Alle danskere kan derfor instinktivt mærke, hvad der skal til for, at skabe en hyggelig stemning. Der er en række ingredienser der næsten altid er involveret, når man ønsker at skabe hygge derhjemme. Der er typisk en god og hyggelig film på fjernsynet. Man har fundet en masse puder frem, og tager måske endda dynen ud af soveværelset og ind i stuen. Sidst, men ikke mindst, så skal der være noget til den søde tand. Bland-selv-slik er ufatteligt populært her i Danmark, og det er blevet en fast del af hyggen for mange danskere. Der er ikke noget galt i, at spise lidt slik engang imellem – alt med måde! Problemet er selvfølgeligt, at man aldrig kan få for meget hygge. Men man kan godt få for meget sukker, og for mange tomme kalorier!

Vi er de seneste år blevet mere og mere opmærksomme på vigtigheden af, at leve et sundt liv. Alt for mange mennesker lider af livsstilssygdomme, og her er særligt sukker en af de store syndere. Når vi indtager for meget sukker, så belaster vi vores kroppe på en rigtig uheldig måde. Vores blodsukker hopper op og ned, hvilket gør os sløve og dårligt tilpas. På lang sigt risikerer vi at udvikle sukkersyge, hvilket har mange negative effekter på vores velvære og helbred. Selv hvis vi slipper for sukkersygen, så er der stor risiko for, at vi ender med at tage en helt masse vægt på, og generelt bare have det ringe.

Ingen har lyst til at opgive hyggen. Løsningen er derfor, at finde et alternativ til bland-selv-slik, så hyggen kan bevares. Det kan heldigvis godt lade sig gøre!

Hvis du er fysisk aktiv, så kan du med fordel udskifte den usunde Snickers bar med en protein-bar fra barebells. Du kan nemlig få sukkerfri proteinbarer der stadig smager super lækkert, og som samtidig giver dig den protein du har brug for, for at vedligeholde og reparere musklerne i kroppen.

Frugt og grøntsager kan også sagtens blive til hyggelige snacks. Drop de fede chips, og erstat dem med gulerodsstænger. I stedet for at dyppe dem i usund dip, så dyp dem i sund og nærende jordnøddesmør. De sunde alternativer kan kræve lidt tilvænning, men på sigt bliver det mindst ligeså hyggeligt, som bland-selv-slikket var!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her